torsdag den 24. marts 2011

Sexologerne på TV2

Så Ørting, Lubarski og co. her til aften, i Sexologerne på TV2. Og selvom energien på mange måder er dekadent og selvsmagende, så synes jeg alligevel at de har fat i noget af det rigtige.

Ærlighed, f.eks.

Og åbenhed. De bidrager til at få brudt grænserne for hvad man kan tale med hinanden om, både indenfor parforholdets sfære, men osse i øvrigt. Er det ikke mere reelt at fortælle sin partner, at man f.eks. begærer en anden, end at indhylde det i hemmeligheder og løgne? At vise hele sin energi overfor den man elsker, tage det frem og se på det - sammen - det er hvad Sexologerne står for. Om man så vil eksperimentere med at give hinanden fri til at forfølge begæret eller ej, det er ikke pointen. Ærligheden er. Og det møde, der opstår, lige dér.

Hvor fedt er det ikke, når to par mødes, at tale om det, der rører sig under overfladen, berige hinanden med erfaringer og dele processen - i stedet for kun at bevæge sig på overfladen, hvem man holder med i X-factor eller hvordan det går på arbejdet. Vedligeholde den facade, som man efterhånden selv betragter som virkeligheden, alt imens det indre lige så stille krakkelerer. Sexologerne foreslår, at vi gør en dyd ud af at bevidstgøre os i det indre, dele det og leve det - sammen. Osse selvom det indre er mindre poleret, end den overflade vi holder af at vise.

Igen er pointen ikke, at vi skal gøre op med monogamien. Det synes jeg i al fald ikke. Men jeg har det fint med at de gør det og synes det er meget mere reelt, end fortiede sidespring og løbske fantasier om utroskab. Vi skal lære at vise hvem vi er og tage de aspekter med, der måske virker udfordrende, i stedet for at feje det ind under gulvtæppet. Hvorfor? Fordi skidtet hober sig op og tager kræfterne fra os, hvis vi ikke giver det en stemme. Men osse fordi der i det beskidte osse ligger en ressource; en kraft, som kan komme os til gode, hvis vi tager den med, bruger den og guider den - med vores hjerte - ind i vores system. Lader bevidsthedens lys skinne, selv på det som gør ondt.

Men bortset fra det, så er det befriende at se, hvordan de tør lege med sexualiteten, livskraften og kærligheden. Sætte ord på tabuer, herregud - vi lever i en krop, fyldt med begær og lyst, fantastiske muligheder for nydelse, hvorfor ikke gå ombord i det og udforske, hvor langt det kan bringe os? Og hvem fandt på, at vi ikke skulle kunne sætte ord på, for hinanden, hvad vi har lyst til og drømmer om? Er det ikke mere kreativt, end at hengemme fantasier til lumske bagtanker og pornografisk eskapisme. Frem i lyset med det hele, men - vil jeg tilføje, og det synes jeg måske ikke Sexologerne understreger helt tydeligt, selvom jeg tror de mener det: Husk at have hjertet med, for du jonglerer osse med store følelser.

2 kommentarer:

  1. Godt indlæg! Jeg tror, at udfordringen for mange er, at vi er forholdsvise jomfruelige i denne bevidstgørelsesproces. Vi er på mange måder som opdagelsesrejsende på vej mod nye horisonter, nye dybder. Og vi ved ikke helt hvad der møder os. Hvad finder vi, når vi rejser ind i bevidsthedens dybder og hjørner? Måske er vi lidt bange for hvad der møder os, og uvidenheden gør os usikre på hvem og hvad vi er. Hvad nu hvis det jeg finder er "grimt", hvordan skal jeg så kunne dele det med min partner? Hvad nu, hvis jeg viser hvem jeg er, helt igennem, kan min partner så rumme det? Kan jeg selv rumme hele mit "væsen"? Hvilken rolle har min partner i den sammenhæng? Skriftestol, terapeut, ven? Hvor går grænsen, hvornår driver vi over i en anden rolle i parforholdet, som, hvis man ikke er forsigtig, måske kan risikere at "dræbe" kæresterollen og dermed parforholdet?

    Og alligevel, så findes der vel ikke et mere egnet sted, at udfolde ærligheden og udforske bevidstheden, kærligheden og seksualiteten - end i et stærkt parforhold. Men det kræver tryghed, respekt og ja, at hjertet er med.

    SvarSlet
  2. Kære Anette (Starke, I presume ;)
    Hvor skriver du godt om de ting - jeg kommer, når du holder foredrag om det!

    Thomas M. sendte mig et citat forleden:

    "Et sundt og velfungerende parforhold er blomsten i den menneskelige evolution. For første gang i historien vil vi have kærlighed, sex og ægteskab i ét og samme arrangement. Det har aldrig rigtigt været prøvet før, og derfor har vi ikke mange rollemodeller eller værktøjer til at styre igennem de forhindringer, der dukker op i form af bl.a. psykologiske problemer. Folk er ikke trænet til at være i forhold, til at være ægte, til hvordan de taler til hinanden i et forhold, og til hvordan man håndterer de følelsesmæssige reaktioner, når de dukker op. Det burde der undervises i allerede i skolen. At have et forhold til et andet menneske er noget af det mest vanskelige der findes". John Welwood

    http://www.johnwelwood.com/

    SvarSlet