"Cumming is for pussies" - Tantra workshop med Alex Vartman

Det var ikke uden en vis skepsis at jeg igår tog min kone under armen og vi gik til Tantra-workshop i Filosofisk Center, ledet af den berømte og berygtede tantralærer Alex Vartman. Jeg var skeptisk, dels fordi der var opstået en lille hype omkring ham, da han to dage forinden havde holdt et foredrag samme sted. Der syntes at være en form for popularisering omkring ham - men det skyldes måske osse, at han i medierne er blevet kædet sammen med sexolog Joan Ørting, som han fornylig har haft en tantra-love affair med. Dels står han for den form for Tantra, hvor man skal holde den sexuelle udløsning tilbage - og på det sidste har jeg været mere inspireret af de metoder, der praktiseres i Tigerens Rede, hvor man dækker hele spektret og på den måde indbefatter både de finere og de mere primitive aspekter af sexualiteten. Alex Vartman vil det anderledes, hvilket jeg allerede forstod af sloganet på hans hjemmeside: "Cumming is for pussies". Så er det hele vist sagt.

At bolle med bevidsthed

Tilfælles for al Tantra er imidlertid, at man betragter den sexuelle energi som åndelig livskraft. Det betyder, at man betragter sexualitet som en spirituel praksis, hvor man leger og arbejder med denne guddommelige energi i kroppen. Man boller med bevidsthed og bringer det nærvær, som man praktiserer i sin meditation, med ind i det sexuelle rum. En powerful kombination, tør man forvente. Sexualiteten er hovedeksponent for cirkulationen af energi i kroppen - men det er ikke kun i det sexuelle rum, at dette kommer til udtryk. Den, der formår at bruge sin sexualitet på en tantrisk måde, vil opleve, at energien breder sig til alle aspekter af tilværelsen og at sexualitet bliver til en måde at være i live på. Fra at være en lille, isoleret akt, koncentreret omkring kønsorganerne, bliver det nu en tilstand, der lader din gøren og væren med behag og nærvær.

Når energien blokeres

Denne energi er vi alle født med, og ifølge Vartman er det den, der uspoleret cirkulerer rundt i kroppen på små børn og gør dem så vitale. Imidlertid sker der det, at vi ikke lærer at bevare denne naturlige tilstand, når vi socialiseres ind i det voksne samfund. Forstillelsen, alle de masker som vi tvinges til at bære, fjerner os fra os selv. Den energi, som vi ikke giver et naturligt udtryk, lagres i stedet i kroppen i form af små blokeringer. Uforløst vrede, sårbarhed, alle kompromiserer - alt det ikke-autentiske. Disse blokeringer forhindrer nu livskraften at flyde frit i kroppen og megen alternativ behandling går i øvrigt på at forløse disse - f.eks. akupunktur, akupressur, etc. Det særlige ved Tantra er explicit at betragte energien som sexuel og derfor bliver det sexuelle rum naturligvis osse en oplagt træningsplads for at åbne op og forløse kundalinien, sætte slangen fri.

Orgasmen og forholdet mellem kønnene

Det særlige ved Vartman's tantra er så osse, at selve orgasmen, paradoksalt nok, betragtes som noget, der fjerner os fra den sexuelle livskraft. Ja, han mener nærmest, at vi tømmer os for sexualitet og derved mister noget af den sexuelle spænding, som ellers skulle komme os til gode, som vitalt nærvær i livet i øvrigt. Derudover er Vartman stærk i sin tematisering af forholdet mellem mand og kvinde. Han mener således, at kvinden har en mere naturlig disposition til at forholde sig tantrisk til det sexuelle, mens mandens målrettethed netop er i modstrid med tantraens rummelige nærvær. Dette ses osse ved, at manden ofte går forrest i at jagte udløsningen, imens kvinden mere overgiver sig til det sanselige, til hele kroppen og til samværet. Og overgivelse (surrendering) er et af kodeordene i Tantra. At åbne sig for energien, uden at ville bestemme over den.

Jagten på tilfredsstillelse

Da manden historisk har haft en dominerende rolle overfor kvinden, er det desværre netop mandens princip, der har været bestemmende for hvordan det sexuelle liv har udformet sig mellem mand og kvinde. Ud over alle de overgreb, som kvinder har været udsat for - og som i sig selv hviler som en tung dyne over udfoldelsen af den frie sexualitet i dag - så har osse den "almindelige" sexualitet været på mandens præmisser. Dette har ført til en sårbarhed hos kvinden, som har ført til hvad Vartman kalder for "an armouring of the vagina". Hver gang manden, med henblik på at jagte sin egen tilfredsstillelse, har penetreret kvinden, før hun var naturligt åben og parat til det, har hun lukket sin energi sammen i området, hvilket har medført en "numbness in the vagina", der efterlader kvinden som blot og bart et redskab for mandens tilfredsstillelse. Kvinden har til gengæld gået med til det, fordi hun i bytte for sin sexualitet følte sig bekræftet i sit værd.

De-armouring the Vagina

Omvendt mener Vartman, at man i tantrisk elskov kan skabe grundlag for en "dearmouring of the vagina". Ved ikke at jagte friktion og udløsning, men at være vågen overfor energien her og nu, så vil man være tilbøjelig til ikke at penetrere før kvinden er fuldt ud åben og tillidsfuld. Når man retter sin bevidsthed imod dette møde, uden at gå over i friktion, så skaber man en fælles oplevelse, som kan bidrage til at heale kvinden for før-omtalte blokering. Dette er til gavn for kvinden, men naturligvis osse for manden, for perspektivet i den form for sexualitet er vidtrækkende, ikke kun for det sexuelle, men for livet som helhed. Det sexuelle møde transformeres fra en 15-20 minutters, rutinepræget seance, til en meditation over energier, et møde mellem kroppe, energier bygges op og i stedet for at udløse spændingen i en orgasme, så bliver den i kroppen og bygger op til næste gang. I stedet for mæthed og "erotiske tømmermænd", så efterlades man liderlige efter mere og denne opbyggede energi finder efterhånden sine kanaler for udløsning, som langt overstiger den velkendte og lokale orgasme - hele kroppen transformeres til sexuelt velvære.

Det er imidlertid ikke kun manden, der er på arbejde. Kvinden skal være parat til at slippe sine blokeringer og turde møde den åbenhed og sårbarhed der ligger i at stå helt nøgen og forsvarsløs overfor sin elskovspartner. Være parat "to love like she has never been hurt before".

Og så til det praktiske

Alex er uden tvivl en karismatisk person. Han kan nærmest ikke stå stille, men danser omkring i slangelignende bevægelser, imens han fortæller om kundalini-kraftens magiske potentialer. Han ligner virkelig en, der har opsparet al sin ejakulations-energi i et ti-år eller mere. Jeg var osse forført af hans energi, men stadig lidt tilbageholdende, efter han havde fortalt om de teorier, som er gengivet ovenfor. Det er altid sundt at være lidt skeptisk, synes jeg, når man står overfor en meget overbevisende karismat, især når det drejers sig om spirituelle emner. Nu skulle vi imidlertid gå over til workshop-delen. I grupper af 5 skulle vi på skift arbejde på hinanden, således at vi alle oplevede at blive masseret og trykket på, over hele kroppen, af 8 hænder samtidig. Idéen er, at man, ved at arbejde i de punkter på kroppen, hvor energien er stagneret, kan løsne op for den blokerede energi og frigøre de kræfter, der før var indkapslede. Man kan kalde det en form for kollektiv, intuitiv, hyper-akupressur for glade amatører. I min gruppe var jeg først til at modtage den kærlige behandling.

Hands on - jo tak!

Det vil være svært med ord at gøre rede for, hvor stor og dejlig en oplevelse det var. Det føltes først og fremmest enormt trygt. Forestil dig i en halv time at være omgivet af 4 personer, der er der for dig 100 %. Jeg var heldig at have min kone i min gruppe, og det at dele denne oplevelse med hende gjorde det hele endnu bedre. I gruppen fik vi skabt et rum, hvor sensualitet og berøring på en måde blev upersonlig og jeg lå med lukkede øjne og havde alle de hænder rundt omkring på min krop. Nogle masserede blidt og healende, imens andre trykkede godt til, især på ryg, mave og bryst. Jeg var hele tiden in charge og kunne dirigere deres hænder hvor jeg ville have dem og signalere, om de skulle trykke hårdere eller blidere. Det hele var SÅ forskelligt fra, hvordan vi mennesker normalt bruger tid sammen - det var så meget tættere på, hvad jeg går og længes efter, i det sociale rum. Vi var sammen om at åbne os for livet - ikke i en intellektuel samtale, men med vore kroppe. I denne gruppe blev en del af mig født påny, jeg følte mig tryg som et barn i min moders mave og samtidig udfordret af alle de spændinger, der blev forløst i min krop, samt de energier, som deraf blev frigjorte. Barnagtig grin, sorg og vrede kom frem, tårerne trillede ned af kinderne på mig og mine hænder sitrede, lidt som når de sover, men bare uden at de sov.

Lykkelig, et øjeblik

Da min tur var ovre var jeg lykkelig, for et øjeblik. Det er sådan her jeg ønsker det skal være - sådan noget jeg ønsker vi mennesker skal kunne sammen. Vi kan så meget, men lever i en kultur, hvor vi har reduceret vores samvær til at bevæge sig på de polerede overflader, alt imens alt det uerkendte, psykologiske materiale raser rundt inde i os - uden at vi selv ved af det. Men nede i dét energihav ligger osse hele vores potentiale for menneskelig udfoldelse og spirituel realisering. Det er dér den u-udfoldede kærlighed gemmer sig og det er dér muligheden for at blive et helt menneske ligger gemt. Til Vartmans aften blev dette tematiseret som en kollektiv proces. En proces vi kan dele med hinanden og hjælpe hinanden med, alt imens vi vokser - sammen - og udforsker, hvad vi er for nogle, bag de restriktioner og forhindringer, som vi kulturelt har bygget op omkring os selv, for at forhindre os i at mærke, det som livet egentlig er. Jeg er taknemmelig for at have oplevet denne aften og må sige, at Vartman bestemt havde hele spektret med, trods sit fokus på tilbageholdelsen af udløsningen. Min skepsis blev altså langt hen ad vejen gjort til skamme - her var noget for det fine og det grove - noget for det hele menneske.

Se mere til Alex Vartman på you-tube her

Naturkusser eller kulturkusser?

"Forevigelsen af kussen og kun kussen foregår selvfølgelig helt anonymt."
Vi kan takke redaktionen bag værket “Kvinde kend din krop” for, at man nu frit kan sige kusse, i den offentlige debat (hvilket jeg i dette indlæg flittigt vil benytte mig af). Men spørgsmålet er, om vi kan takke for så meget mere?

For at forsvare kussen imod det kunstige og hårfattige kulturidéal, har man nemlig opstillet den debatskabende "Kussomat", hvor kvinder anonymt kan fotografere deres kusse, der løbende bliver oploadet til værkets hjemmeside. I forbindelse med opdatering af den gamle klassiker havde man nemlig fundet, “at der faktisk ikke findes ordentlige billeder af kusser på internettet”. (link til artikel)

Jeg fristes til at sige: “I respectfully disagree”, og synes, at jeg – uden at afsløre for meget - er stødt på en enkelt kusse eller to, igennem min tid i cyberspace. Det man imidlertid tager afstand til, er naturligvis den pornoficerede, hårløse kusse, med små og symmetriske læber, etc.

Men at dømme efter reaktionerne på Kussomatens frembringelser, så synes i al fald en signifikant andel af betragterne, at de fotograferede kusser er alt andet end en hyldest til kvindekønnet. Og jeg selv må sige, at jeg nærmest efterlades med en tankevækkende kvalme: “er det virkelig dette, som jeg lader være ledestjernen i mit liv”? Kusserne er simpelthen, i al deres behårede naturlighed, ganske klamme at se på! (døm selv)

Men hvem sagde i øvrigt, at det naturlige er at foretrække frem for det kulturlige? Undertrykkelse af minoriteter er f.eks. helt naturligt, men det forhindrer os jo ikke i at forsøge at kultivere kærlig sameksistens og ligestilling, hvor unaturligt det end måtte være. Vi forsøger med andre ord hele tiden at ændre (dele af) det naturlige, til fordel for skabelsen af en kultur, som er i overensstemmelse med tidens idéaler.

Er det ikke osse unaturligt for en mand at barbere sig i ansigtet, eller ja – ligefrem at gå til frisør? Hvorfor har vi ikke en debat om mandens ret til at lade håret stå uklippet, i stedet for, at han skal leve op til tidens idéal om at være unaturlig, velfriseret og soigneret? Og hvad med hans eau de toilette, eller deodorant, der skærmer for den naturlige duft af sved? Det samme kunne naturligvis siges om kvinder, sminke, hårpragt, tøj, etc.

Med andre ord har vi på en række områder for længst accepteret, at skønhedsidéalerne afviger fra hvordan naturen har skabt os, så hvorfor skulle det ikke osse gælde vores kønsdele? Mennesket er en æsteticerende størrelse og de seneste årtier har det været kønnets tur – dét er da sexuel frigørelse!

Personligt ville jeg da blive skræmt fra vid og sans, hvis jeg i et intimt øjeblik stødte på noget, der bare lignede nogle af de billeder, som Kussomaten har frembragt. Som alle andre steder på kroppen er vores køn da osse noget, som vi skal passe og pleje, æsteticere og soignere. Det forventer jeg af en sexuel partner, ligesom jeg aldrig, in the first place, ville falde for en kvinde, der ikke æsteticerede sit ydre.

Dette er ikke et forsvar for pornografi, i øvrigt. Og på samme måde, som modeindustriens skønhedsidéaler desværre kan fremstå som utopier, så især kvinder får mindreværd og spiseforstyrrelser, så vil nogle unge mennesker desværre osse, i mødet med pornografi, kunne finde anledning til ringe selvagtelse og ønsker om uhensigtsmæssig forandring, intimkirurgi, etc.

Dette er naturligvis sørgeligt, men ikke æsteticeringens skyld. Årsagen er nærmere at finde i manglende selvværd og løsningen på dette er ikke at hylde det grimme, under dække af at det er naturligt, men at give vores børn en opdragelse, der styrker deres selvværd – at give dem kærlighed. En kvinde der kender sin krop, elsker den som den er, men giver den samtidig lidt kærlig omsorg og pleje, duft, barbering, lidt mascara og ja, kredser æstetisk om den.

Det må være dén balance der skal tales for – hvor kultur og natur mødes, i en skøn forening!

Sexologerne på TV2

Så Ørting, Lubarski og co. her til aften, i Sexologerne på TV2. Og selvom energien på mange måder er dekadent og selvsmagende, så synes jeg alligevel at de har fat i noget af det rigtige.

Ærlighed, f.eks.

Og åbenhed. De bidrager til at få brudt grænserne for hvad man kan tale med hinanden om, både indenfor parforholdets sfære, men osse i øvrigt. Er det ikke mere reelt at fortælle sin partner, at man f.eks. begærer en anden, end at indhylde det i hemmeligheder og løgne? At vise hele sin energi overfor den man elsker, tage det frem og se på det - sammen - det er hvad Sexologerne står for. Om man så vil eksperimentere med at give hinanden fri til at forfølge begæret eller ej, det er ikke pointen. Ærligheden er. Og det møde, der opstår, lige dér.

Hvor fedt er det ikke, når to par mødes, at tale om det, der rører sig under overfladen, berige hinanden med erfaringer og dele processen - i stedet for kun at bevæge sig på overfladen, hvem man holder med i X-factor eller hvordan det går på arbejdet. Vedligeholde den facade, som man efterhånden selv betragter som virkeligheden, alt imens det indre lige så stille krakkelerer. Sexologerne foreslår, at vi gør en dyd ud af at bevidstgøre os i det indre, dele det og leve det - sammen. Osse selvom det indre er mindre poleret, end den overflade vi holder af at vise.

Igen er pointen ikke, at vi skal gøre op med monogamien. Det synes jeg i al fald ikke. Men jeg har det fint med at de gør det og synes det er meget mere reelt, end fortiede sidespring og løbske fantasier om utroskab. Vi skal lære at vise hvem vi er og tage de aspekter med, der måske virker udfordrende, i stedet for at feje det ind under gulvtæppet. Hvorfor? Fordi skidtet hober sig op og tager kræfterne fra os, hvis vi ikke giver det en stemme. Men osse fordi der i det beskidte osse ligger en ressource; en kraft, som kan komme os til gode, hvis vi tager den med, bruger den og guider den - med vores hjerte - ind i vores system. Lader bevidsthedens lys skinne, selv på det som gør ondt.

Men bortset fra det, så er det befriende at se, hvordan de tør lege med sexualiteten, livskraften og kærligheden. Sætte ord på tabuer, herregud - vi lever i en krop, fyldt med begær og lyst, fantastiske muligheder for nydelse, hvorfor ikke gå ombord i det og udforske, hvor langt det kan bringe os? Og hvem fandt på, at vi ikke skulle kunne sætte ord på, for hinanden, hvad vi har lyst til og drømmer om? Er det ikke mere kreativt, end at hengemme fantasier til lumske bagtanker og pornografisk eskapisme. Frem i lyset med det hele, men - vil jeg tilføje, og det synes jeg måske ikke Sexologerne understreger helt tydeligt, selvom jeg tror de mener det: Husk at have hjertet med, for du jonglerer osse med store følelser.