jeg har jord på hjerte
ord under neglene
spirer der langsomt gror
som en uventet jordveksling
mellem himmel og ord

du planter jord i munden på mig
mudderblod og næsegrus
ligger jeg ordnær i græskanten
lytter til jordlyden
helt igennem ordslået i regnen

jordet i min magt
blændet af ordstråler
sætter jeg ild til solmodne ordbær i græsset
mens du jordblind et øjeblik
genfinder ordforbindelsen

blodrødder drikker grådigt
jordknap vander du mit ansigts muld
ordkloder smuldrer mellem fingrene på mig
men jeg holder mit jord
som den ord og betonarbejder jeg er

jeg undskyld mit jordvalg
men osse du har vundet en pose ord
møjsommeligt må du grave den op
mens du opfylder det gamle jordsprog
af ord skal du igen opstå