Rettigheder for dyr - says who?

I forbindelse med formuleringerne af dyre-rettigheder kan man spørge hvor disse rettigheder skal hente deres hjemmel, deres legitimitet? Hvem siger overhovedet, at dyr har rettigheder? Ja, tværtimod bliver dyrenes rettigheder let et vilkårligt postulat, i en moderne verden, hvor en henvisning til overordnede, norm-givende retningslinjer er vanskelig. Er alt ikke relativt og er der ikke frit valg på alle hylder?

For at besvare disse spørgsmål skal vi se på det idéhistoriske forlæg, nemlig Menneskerettighederne, der jo netop, paradoksalt nok, er et barn af moderniteten.

Vi kender i dag primært begrebet menneskerettigheder fra FN erklæringen af 1948, ud fra hvilken det bl.a. formuleres, at "alle mennesker er født frie og lige i værdigheder og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør behandle hverandre i en broderskabets ånd" (Artikel 1). FN erklæringen har imidlertid to væsentlige historiske forlæg, nemlig erklæringen fra Den Franske Revolution (1789), samt Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776). Osse disse to kredser i deres formuleringer om "alle mennesker", samt om at mennesker "fødes" som lige, dvs. at man har rettighederne blot i kraft af at være til, som menneske.

Men med hvilken legitimitet kan man hævde alle menneskers lighed, når al menneskelig erfaring siger noget andet?

Den politiske teoretiker Hannah Arendt argumenterer, at det er "et spørgsmål om holdning, ikke om sandhed". Godt nok lænede de oprindelige erklæringer sig op af en religiøst udformet naturrets-tænkning, hvoraf rettighederne blev til "uantastelige kendsgerninger", men denne hjemmel i det metafysiske er igennem moderniteten blevet sorteret fra. Derfor står menneskerettighederne i dag tilbage som "et sæt fornuftige, menneskelige vedtagelser, baseret på erfaringsbårne klogskabsregler" (Hans-Jørgen Schanz). De repræsenterer værdier, som er et produkt af erfaring og fornuft, værdier, som tænkes at bidrage til at skabe den form for sameksistens, som vi stræber efter, fordi vi tror på at det vil være godt. Dette gør dem dog ikke mere vilkårlige, end andre menneskelige frembringelser, såsom f.eks. sproget.

Vi kan med andre ord sagtens regne med dem!

På samme måde gælder det selvfølgelig idéen om dyrenes rettigheder, selvom deres formulering, som selvstændig filosofisk disciplin, er af nyere dato. Dyr har med andre ord rettigheder, hvis vi vedtager de har det! Forudsætningen for sådan en vedtagelse er, at der kan argumenteres for, at det er en god idé, samt at mennesket har erfaringer, der understøtter denne argumentation. Med andre ord et produkt af netop den fornuft og samvittighed, som FN-erklæringen højtideligt vedtager, at alle mennesker er udstyret med. Det er en proces, der udfolder sig i historien - og vi er midt i den. Med en formulering af rettigheder for dyr foreslår man at udvide det moralske fællesskab og dette vil osse have indflydelse på vores moralske syn på os selv og på den natur, der omgiver os. Så alene for menneskets egen skyld kan der være ræson i at formulere rettigheder for dyr, som den tyske filosof Immanuel Kant udtrykker det:

"Cruelty to animals is contrary to man's duty to himself, because it deadens in him the feeling of sympathy for their sufferings, and thus a natural tendency that is very useful to morality in relation to other humans is weakened". (fra The Metaphysics of Morals)